Ren ydeevne og dansk design
Vi ved godt, at mange andre hovedtelefoner på markedet kan stort set alt, lige på nær at lave kaffe. Med komplicerede apps, firmwareopdateringer der hele tiden tilføjer masser af funktioner, som du aldrig nogensinde vil bruge, samt adskillige tilgængelige EQ-indstillinger, synes vi, at det kan være noget af en jungle at finde et sæt hovedtelefoner som bare præsterer godt, når du ønsker at lytte til noget god musik.
OE40 er udviklet og tunet i Danmark af Argon Audios tekniske chef med fokus på at kunne understøtte en lang række forskellige ører og musiksmage. Uanset om du elsker Kandis eller Lizzo (eller begge dele) lover vi dig, at OE40 hovedtelefonerne kan levere varen! Synes du stadig, at du har behov for noget støjreducering? Så skruer du bare op!


Eftersom alt batterikraften i OE40 kun bliver brugt til at drive høretelefonerne, leverer OE40 hele 24 timers batteritid, når du spiller musik (afhængig af hvor højt du ønsker lydstyrken selvfølgelig) og et maksimum på 250 timer i standbytid. Det betyder, at hvis du blot husker at lade OE40 op fra tid til anden, bør de altid være klar til at fyre den af. Hvis ikke, tager en fuld opladning kun 3 timer, ved brug af en almindelig USB-C oplader.
Designet er baseret på ideen om at skabe et bærbart produkt med en moderne æstetik, raffinerede detaljer, fokus på enkelthed og med et rent og tidløst udtryk. Selve formen på hovedtelefonen, koppen og puderne, er cirkulær og inspireret af formen torus.
"Det var vigtigt for mig at skabe et moderne og tidløst designudtryk, der kan holde i mange år fremover. Et andet fokuspunkt var at designe et bærbart produkt som kunne appellere til et bredt publikum. Enkelthed har været et nøgleelement igennem udviklingen af alle delene til dette produkt. OE40 har ingen synlige skruer, og vi har investeret en masse energi i hver eneste lille detalje under design- og konstruktionsprocessen. Ørepuderne er fremstillet af naturligt lammeskind, og af hensyn til bæredygtighed, kan du udskifte dem, hvis de bliver slidte gennem tiden." siger designer Martin Lauritsen.
