Musikstreamers

Filtrer efter
      Musikstreamer
      Solo
      Aldrig har det været nemmere at streame i høj kvalitet til dit anlæg! SOLO er en netværksstreamer der leverer lydkvalitet fra højeste skuffe. Kan nemt tilsluttes dit anlæg eller aktive højtalere.
      Læs mere om solo

      Er du på udkig efter at opgradere dit nuværende anlæg med de nyeste streamingsfunktioner? Vi har alt fra simple DAB+ tunere til musikstreamere bygget med de bedste audiofile komponenter.

      STREAMING:
      En streamer eller musikstreamer er en adapter, der kan modtage og videresende et digitalt signal. Alle vores streamere er design til at være nemme i brug. De skal blot tilsluttes dit eksisterende anlæg – hvad enten det er en forstærker eller aktive højtalere.

      Det streamede signal kan fx være musik fra streamingtjenester. Der findes forskellige måder at gøre det. Den billigste er ofte en Bluetooth-receiver, der overfører den direkte lyd fra mobilen eller tablet. Fordelen ved Bluetooth er at alt lyd fra fx din mobil nemt kan afspilles. Vi har indbygget Bluetooth i alle vores aktive højtalere og forstærkere, så du nemt kan komme i gang med at spille trådløs musik. Hvis du har et eksisterende setup, hvor du ønsker Bluetooth, kan du også nemt komme i gang ved at købe en Bluetooth-receiver – fx BT3 eller BT2 MK2. Alle vores produkter benytter sig af de mere avancerede protokoller, som aptX og aptX HD for den bedst mulige forbindelse og lydkvalitet.

      STREAMING VIA WI-FI:
      Der findes flere forskellige måder hvorpå man kan streame via wi-fi. Streaming via wi-fi betyder at lydsignalet bliver sendt igennem dit wi-fi netværk i hjemmet. Du undgår derved at signalet falder ud, hvis du bevæger dig væk fra din streamer/højtaler eller stopper når telefonen ringer. Musikafspilning over wi-fi er super nemt og du har mulighed for at streame i hi-fi lydkvalitet, så længe du har en god wi-fi forbindelse. Alle enheder på dit wi-fi netværk kan oprette forbindelse til din musikstreamer og afspille musik gennem forskellige metoder og udbydere. De mest populære er: Spotify Connect, AirPlay 2, Chromecast og Roon.

      AirPlay 2 understøttes af alle Apples smartphones, tablets og computere og kan afspille al lyd fra din telefon trådløst. Chromecast er Googles alternativ, som virker på de fleste smartphones og tablets og understøttes af et hav af apps og programmer. Er du Spotify superbruger, kan Spotify Connect være den bedste måde at streame din musik på. Men modsat AirPlay 2 og Chromecast, som kan streame lyd fra mange forskellige apps og programmer, understøtter Spotify Connect kun afspilning af lyd fra Spotify.

      Roon er et software-program på din computer som kan indeksere og præsentere din musik på en fed måde. Roon understøtter samtidigt multirum, og kan være bindeled mellem flere forskellige streaming-systemer. Al din musik og dine streamingtjenester kan samles i Roon, og afspilles på tværs af enheder på husets netværk. Perfekt til dig, der gerne vil høre din egen musik.

      Vores STREAM 2M MK2 er et godt udgangspunkt til at komme i gang med wi-fi streaming. Her får du internet-radio og Spotify Connect. Du kan også vælge at opgradere til STREAM 3M, hvis du ikke kan undvære en radio tuner med DAB+/FM og Bluetooth.

      Vores ultimative streamer, og et produkt vi er MEGET stolte af, er vores SOLO streamer. Det er en brugervenlig musikstreamer bygget med de bedste audiofile komponenter! Med SOLO får du AirPlay 2, Chromecast, Spotify Connect, Bluetooth – og så er den Roon Ready. SOLO er et produkt, der vækker begejstring hos audiofile, men til en pris hvor alle kan være med. Med et signal og støj-forhold på over 120 dBA, 64 bit volumenkontrol og brug af high-end komponenter, er du sikret at alle detaljerne fra din yndlingssang flyder klart ud af dit anlæg.